Dato og klokkeslæt

10.–18. okt 10.00–17.00

Verdensmester i ”skattefund”

Gæt en skat i efterårsferien!

Bornholm er verdensmester i disciplinen skattefund
Tænk - på Bornholm har man fundet flest skattefund fra vikingetid og tidlig middelalder (per km²).
For 1000 år siden tog unge mænd fra Bornholm ud i det, der var deres verden – England, Tyskland, Rusland - og handlede og plyndrede. Hjem kom de med store mængder sølv – en formue på den tid. Det var usikre tider, og de vidste godt, at de måtte genne deres formuer, så de ikke selv blev plyndret.

Da der ikke fandtes bankbokse, så var det sikreste at grave sølvet ned. Men ak – nogle fik aldrig gravet deres skat op igen. Måske var de selv blevet overfaldet og slået ihjel enten på Bornholm eller på et togt ude i verden.
 
Bliver du den der løber af med sejren i vores skattegætte-konkurrence?
For nylig stødte en af Bornholms amatørarkæologer på sølvmønter fra en ny skat. Bornholms Museums arkæologer tog ud, fandt flere mønter og gravede en stor klump jord op med resten af skatten i.
Før vi graver skatten ud af jordklumpen, får du chancen til at gætte, hvor mange mønter, der er i skatten. Kom ind og se mønterne og ”klumpen” vores udstilling.

Du får lidt hjælp til at gætte rigtigt:
   - Vi stoppede med at grave, da vi så de første 4 mønter i jorden.
   - Den mindste skat vi kender var på 5 mønter, den største på mere end 1000 

Så kom ind på Bornholms Museum, Sankt Mortens Gade 29 i Rønne, kig på skatten og giv et bud!
Aflever dit svar og deltag i en konkurrence om et fint vikingetidssmykke. Måske er det dig der bliver ”verdensmester” i at gætte skattens indhold.

Særudstilling og konkurrence starter den 10. oktober og slutter 18. oktober.
Museet er åbent fra mandag til lørdag kl. 10-17.


Vi ses i efterårsferien.

Sted

Bornholms Museum, Sankt Mortens Gade 29 i Rønne

Pris

Gratis adgang for børn og unge under 18 år samt medlemmer af Museumsforeningen
Køb billet