Dato og klokkeslæt

2. december 11.00–14.00

Juleworkshop i Museumsklubben

Bornholms Museumsforenings Museumsklub for børn og unge

Juleworkshop i Museumsklubben

Hvad med julegaver?
Har du tænkt dig at lave nogle selv?
Så er muligheden der Lørdag d. 2. december kl. 11-14.
Her holder Bornholms Museumsforenings Museumsklub for børn og unge mellem 8-14 år en julegave workshop.
Det er alt sammen gratis.

Vi har tre gaveværksteder:

Billedkunstner Sunny Asemota tager os ind i kollagens univers. Ud af Bornholms Kunstmuseums plakater vil han sammen med de fremmødte lave farverige og kreative collager. Perfekt som julegaveidé.  Sunny Asemota vil komme med gode idéer og forslag, men det bliver helt din egen kollage. Har man lyst kan man købe en ramme til sit kunstværk.

Er man mere til træ og madlavning, så har tømrer Lars Hansen hjulpet os, så man kan lave nogle enkle ting i træ – en ske eller en palet. Måske til risengrøden eller julepandekager? Praktiske, hjemmelavede gaver var det flest af, da julegaver blev en del af vores julefejring.

Traditionelt har meget julepynt været lavet i papir. Papir var nemt at få fat på og kom efterhånden i mange farver og materialer – silkepapir, glitrepapir osv. Papir var noget man havde fra avisen, indpakning eller kunne købes både billigt og dyrt. Derfor er der også muligheder for at få lavet noget traditionelt julepynt måske med et moderne tvist. Der kan feks. laves juleroser, julekranske eller klippes fin pynt, som også kan bruges til gaver.

 

Vi håber, at I har lyst til at komme og få sat julemåneden i gang i Museumsklubben.

Sted

Bornholms Museum, Skt. Mortens Gade 29, Rønne

Pris

Gratis