• BESØG
  • DAGSOVERSIGT
  • DET SKER
  • MUSEET
    • KONTAKT MUSEET
    • MUSEETS ARBEJDE
    • HISTORIEN
    • MISSION & VISION
    • ENERGIØ - BORNHOLM
    • INDLEVERING AF GENSTANDE
    • BRUG AF METALDETEKTOR
    • KIBSGAARD-FONDEN
    • MUSEUMSFORENINGEN
    • DONÉR ARV
    • SAMARBEJDSPARTNERE
    • JOB & FRIVILLIGHED
    • COOKIES OG PERSONDATA
    • FUND OG BYGGEPLANER
  • SHOP
  • KERAMIKSHOP
  • SKOLER
  • MUSEUMSOPLEVELSER FOR GRUPPER
  • EN
  • KONTAKT MUSEET
  • MUSEETS ARBEJDE
  • HISTORIEN
  • MISSION & VISION
  • ENERGIØ - BORNHOLM
  • INDLEVERING AF GENSTANDE
  • BRUG AF METALDETEKTOR
  • KIBSGAARD-FONDEN
  • MUSEUMSFORENINGEN
  • DONÉR ARV
  • SAMARBEJDSPARTNERE
  • JOB & FRIVILLIGHED
  • COOKIES OG PERSONDATA
  • FUND OG BYGGEPLANER

BORNHOLMS MUSEUMS HISTORIE

Bornholms Museum er stiftet i 1893 og er et kulturhistorisk museum for Bornholm og Christiansø.

Museet er ejet og drevet af Bornholms Museumsforening - landets største museumsforening af sin art.
Vi har ca. 5000 medlemmer, som er engageret i at sikre den bornholmske kulturarv på de to statsanerkendte museer: Bornholms Museum og Bornholms Kunstmuseum.

Som statsanerkendt museum er vi forpligtiget til at indsamle, konservere, forske, udstille og formidle til det almene publikum. Museet varetager disse fem forpligtigelser indenfor såvel arkæologi som nyere tids kulturhistorie.

 

DET KULTURHISTORISKE MUSEUM

Museet overtog i 1894 en gammel sygehusbygning, der blev udvidet i 1921-23 og senere igen ved køb af nærliggende ejendomme.

Disse bygninger rummer i dag samlinger, der viser Bornholms historie fra de ældste tider til nu.

I tilknytning til udstillingsbygningen finder man Bornholms museums administration og arkiver.
Her kan man alle hverdage stille spørgsmål til museets personale, få viden om den bornholmske historie og finde informationer i museets arkiver b.la. det store fotoarkiv. (Se også Bornholmske Billeder her)

Adresse: Skt. Mortensgade 29, 3700 Rønne

 

 

ERICHSENS GÅRD

I 1950 overtog museet købstadsboligen, Erichsens Gård i den gamle bydel af Rønne.

Huset er fra 1806 med en helt unik og rekreativ have. Hele ejendommen er fredet.

Adresse: Laksegade 7, 3700 Rønne

 


MELSTEDGÅRD

Landbrugsmuseet åbnede i 1984. Melstedgård kan føres tilbage til begyndelsen af 1600-tallet.

I kilderne om gården står der, at gården var et "øde stæl", som betyder at der ingen bygninger var på grunden. Jorden blev dyrket af en bonde, der boede nær ved Melsted.

Først i slutningen af 1600-tallet blev selve gården bygget. Stuehuset blev revet ned omkring 1796, hvor et nyt og mere moderne hus blev opført.

Adresse: Melstedvej 25, 3760 Gudhjem

BORNHOLMS KUNSTMUSEUM

Museets samlinger af kunst og kunsthåndværk blev i 1993 flyttet til nye bygninger ved Gudhjem, og Bornholms Kunstmuseum etableres som et selvstændigt museum.

Adresse: Otto Bruuns Plads 1, 3760 Gudhjem

 

 
HJORTHS FABRIK

Keramikfabrikken Hjorths Fabrik har siden 1995 været drevet som museum. Fabrikken er grundlagt i 1859 og er den eneste endnu fungerende keramikfabrik i Danmark.

Fabrikken er fredet og udnævnt til en af de 25 vigtigste industriminder i Danmark.

Adresse: Krystalgade 5, 3700 Rønne

 


KASTELLET

Bornholms Museum overtog i 2003 det fredede forsvarsanlæg Kastellet.

Anlægget består af et forsvarstårn fra 1680'erne og magasinbygninger mm. fra 1800-tallet.
Foreningen Kastellets Venner driver Bornholms Forsvarsmuseum.

Se mere på Forsvarsmuseets egen hjemmeside her.

Adresse: Arsenalvej 8, 3700 Rønne

 

GAARDEN

Frilandsmuseet Melstedgård åbnede i 2015 med et helt nyt koncept: gaarden - Center for bornholmsk madkultur.

Det er Gourmet Bornholm, som står for madkulturhuset i tæt samarbejde med Bornholms Museum.

Adresse: Melstedgårdvej 25a, 3760 Gudhjem

 

   

KONTAKT

Bornholms Museum
Sankt Mortens Gade 29
3700 Rønne
tlf. +45 56 95 07 35
bm@bornholmsmuseum.dk

ÅBNINGSTIDER

Tryk for at se gældende åbningstider for Bornholms Museum, Hjorths Fabrik, Erichsens Gård og Gaarden.

OM MUSEET

Bornholms Museum er stiftet i 1893 og har fire afdelinger.

Cookiepolitik

NYHEDSBREV

Hold dig opdateret om Bornholms Museums aktiviteter.

© Bornholms Museum