Arkæologiske forundersøgelser til EnergiØ Bornholm
Der er et langt stykke vej endnu, før der transformeres strøm på landanlægget til Energiø Bornholm.
Havvindmøllerne der skal stå syd for Bornholm skal levere strøm til øen fra 2030. Den grønne omstilling kræver plads og før anlægsarbejdet kan komme i gang, skal arealet undersøges.
Enhver form for gravearbejde kan forstyrre arkæologiske fundpladser.
Et af de første skridt i forbindelse med projektet, er derfor de arkæologiske forundersøgelser af landskabet, som skal afklare hvor og hvor mange levn fra Bornholms forhistorie der fortsat er bevaret i undergrunden på den kommende byggeplads.
Præciseret lyder spørgsmålet: Hvor meget og hvor skal der udgraves fra 2024 og frem. Dette bedømmes ud fra tætte rækker af søgegrøfter, som lægges på et samlet areal rundt om Soldatergård, såvel som Lille og Store Duegård sydvest for Åkirkeby.
Den planlagte landanlæg til Energiøen Bornholm ligger sydvest for Åkirkeby tæt ved Læsåen.
Denne opgave er et stort projekt, som Bornholms Museum allerede har overtaget og påbegyndt.
I mere end et år, og på et samlet areal af ca. 114 ha, graves der efter spor fra stenalderen frem til nyere tid. Senere følger der større forundersøgelser på mange hektar i tracéring, hvor kabler fra vindmøllerne føres til land.
Vikingeskibsmuseet i Roskilde tager sig af de marinarkæologiske undersøgelser på havet.
Energinet er bygherre og betaler for denne indsats. Forundersøgelserne startede 22. maj 2023 og i løbet af 2024 forventes der på grundlag af disse, en række af større egentlige udgravninger, hvor der er påvist fund fra fortiden. Der forventes adskillige udgravninger og mange arkæologiske ansættelser fordelt over de kommende år. Ikke mindst forventes der naturligvis også spændende arkæologiske fund, som hjælper med at skrive videre på den Bornholmsk forhistorie (eller sågar skrive den om?). Med sin størrelse og personalbehovet er Energiø Bornholm ikke kun Bornholms Museums største udgravningsprojekt nogensinde, men også en af de helt store arkæologiske undersøgelser i Danmark i de kommende år.
Der har aldrig været undersøgelser af denne størrelse her på øen.
På den ene side er det en trussel for fortidsminder, men samtidig har det har også et stort potentiale at undersøge et stort sammenhængende landskab.
Før Bornholms Museum startede med søgegrøfterne, kendtes der kun til enkelte fundsteder på arealet.
Nogen er allerede kendte i 1800-tallet. Der er forventninger om en mulig istidssø, hvor mennesker færdedes langs bredden på jagt efter fisk og andre livsvigtige ressourcer. Spredte fund fra bondstenalderen med flint og keramik er blevet tolket som levn fra bopladser, og nogle fund kan forbindes med den tætliggende centralplads fra tragtbægerkulturen ved Vasagård.
Bronzealderbegravelser i form af gravhøje og enkelte bronzegenstande, som kan relateres til grave, kendes fra gamle sognebeskrivelser men også fra nye luftbilleder. Andre er fortsat bevaret som høje i landskabet.
En stor guldskat, en af de største på Bornholm, stammer fra Soldatergård. 36 mønter med senromerske solidi blev sandsynligvis nedgravet ved en større sten omkring år 500 e.kr. som offer, eller for at hente den senere – uden succes?
Østersøkeramik og detektorfund fra området tyder på, at der findes en mulig forgænger til Soldatergård, fra vikingetiden og tidlig middelalder. Soldatergård og Duegårdene byder derfor på muligheden for, at undersøge om der findes en gårdkontinuitet fra vikingetid frem til nyere tid. Yderligere giver det mulighed for at undersøge og afklare om tvillingegårdene Lille og Store Duegård, har ligget ved siden af hinanden helt fra deres grundlæggelser. Gårdenes kontinuitet og udseende i middelalderen på Bornholm er gamle spørgsmål i bebyggelsesarkæologien, som muligvis kan besvares under udgravning af Energiøens område.
Guldskatten med 36 senromerske solidi blev fundet 1850 på Soldatergårds jord.
Bebyggelsen som hører til kan muligvis dukke op under udgravningerne.
En undersøgelse af denne størrelse giver mulighed for totaludgravning af bopladser med alle tilhørende bygninger, infrastrukturer og indhegninger. Endvidere kan vi forvente tilhørende gravpladser i nærheden af bopladserne. Dette vil give os mulighed for at undersøge mennesker i liv og død, i de forskellige perioder. Udviklingen strækker sig helt tilbage fra de første bønder i 4. årtusind f.kr., til de bondegårde som fortsat ligger her.
På den måde får vi afklaret mindst 6000 års bebyggelseshistorie i en stor og eksemplarisk undersøgelse!
Indtil nu har der ikke nogen pladser på Bornholm hvor dette var muligt på så stort et område.
Ved afslutning af projektet ved vi hvilke steder der var de fortrukne, og hvilke blev undgået.
Vi ville kunne følge hvilken periode de tidlige bornholmere har valgt at bo, hvor, og hvordan gårdene er blevet flyttet fra århundrede til århundrede. Det er ikke kun interessant for det nu undersøgte område, men også for hele Sydbornholm. Og det vil hjælpe med at forstå bosætningsmønstrene, og udvikling på Bornholm i det hele taget.
Vi er derfor sikre på, at Bornholms forhistorie bliver beriget af resultaterne fra de kommende års arkæologiske undersøgelser!