Dato og klokkeslæt

12. september 10.30–16.00

BM i drejning

Bornholm Craft & Kulturuge 2026

Det 5. bornholmske mesterskab i drejning vender tilbage i 2026 – og igen danner Hjorths Fabrik rammen om en festlig dag fyldt med spænding og håndværk. Her kan publikum opleve nogle af landets dygtigste frihåndsdrejere, når de kæmper om titlen i det åbne bornholmske mesterskab.

Deltagerne skal dyste i tre krævende discipliner: højeste cylinder, bredeste fad og seriedrejning. Hver disciplin har 30 minutters arbejdstid og faste krav til både form og materiale – og det stiller store krav til både teknik, præcision og nerver.

Kom helt tæt på, når drejerne presser sig selv og leret til det yderste. I det intense arbejde er balancen mellem succes og sammenbrud hårfin.

Arrangementet finder sted i hjertet af Rønne, i de historiske omgivelser på Hjorths Fabrik, hvor pottemagere i mere end 150 år har forfinet deres håndværk.

Praktisk info
Krystalgade 5, 3700 Rønne
12. september - 10.30 – 16.00

Gratis entré med kulturuge armbånd >

Sted

Hjorts Fabrik - Krystalgade 5 - 3700 Rønne