Dato og klokkeslæt
28. september 10.00–15.00ÆBLETS DAG
– Bornholms største høstmarked
ÆBLETS DAG – Bornholms største høstmarked
- Søndag den 28. september kl. 10.00-16.00
Så sker der igen noget spændende på Melstedgård
- Ny bagekonkurrence på Bornholm - Årets Bedste Æblekage
Æblets dag på Melstedgård gårdmuseum er altid en dag med mange gæster, handels- og madboder, underholdning og hyggestemning. I år er der omkring 30 boder/aktiviteter fordelt rundt om på Melstedgård. Og så er der gratis entré.
Men i år sker der også noget helt særligt. Museet benytter nemlig lejligheden til at lancere en ny bagekonkurrence. Bornholmerne er blevet opfordret til at finde deres mormors gamle opskrift frem eller opfinde en ny og spændende opskrift. Betingelserne for at deltage er at kagen er hjemmelavet og at der tydeligt indgår æbler i kagen. Det betyder at der er plads til meget forskellige fortolkninger af begrebet æblekage. 6 amatørbagere er blevet udvalgt til at deltage i konkurrencen.
Et fantastisk dommerpanel
Der er blevet sat et helt fantastisk dommerpanel til at bedømme kagerne. Panelet består nemlig af tre yderst kompetente dommere:
Jacob Dam er 6. generation bager hos Johannes Dam & Søn i Aakirkeby. Han har tidligere arbejdet tæt sammen med Claus Meyer og lægger i sit bageri vægt på højt fagligt niveau, lokale, friske og bæredygtige råvarer.
Andrea Aguirre er konditor på Hotel Siemsens Gaard i Svaneke. Hun startede sin konditorkarriere i Toronto, Canada. Karrieren fortsatte på Nimb, Tivoli i København og senere på Kong Hans Kælder, inden turen gik til Bornholm.
Den Skaldede Kok eller Carsten Olsen som han rigtigt hedder, er oprindeligt udlært kok fra d’Angleterre og tjener fra Hotel Plaza. Han er også forfatter til flere kogebøger og er en landskendt TV kok. Nu er Carsten startet som kok i Ekkodalshuset og Hos Casper. Og så er Æblekage én af hans ynglingsretter.
Mere fokus på aktiviteter til hele familien
Høstmarkedet arrangeres af Bornholms Museum. Og foruden kulturhistorien er der særlig fokus på lokale fødevarer og kunsthåndværk.
Der er med andre ord rig lejlighed til at opleve passionerede formidlere, producenter, fødevareiværksættere og kunsthåndværkere.
Som noget af det nye i år, er der også gjort mere ud af at lave flere familievenlige aktiviteter.
I år er der aktiviteter på begge sider af landevejen og der er generelt flere ”gør det selv aktiviteter” som passer til hele familien.
Bornholms Folkebiblioteker inviterer børn og voksne til en inspirerende og læselysten oplevelse, når bibliotekerne rykker til gården med et Pop Up-bibliotek. Der er fokus på sundere og grønnere madvaner i børnefamilier og der inviteres til inspiration, samtale og fællesskab omkring mad og måltider. Der vil være et stort udvalg af børnebøger og kogebøger om mad, æbler, grøntsager, bælgfrugter og alt det, man kan dyrke, tilberede og spise sammen. Der vil være masser af inspiration at hente, bøger at låne og opskrifter til at tage med hjem.
Mølleren fortæller i stubmøllen, Du kan møde kaninavlerne og deres kaniner. Sammen med gartnerne kan du lave bålpandekager på bålpladsen. Og du kan lave snobrød og binde knob sammen med Bobbarekus Spejdertrop fra Nexø.
Der er formidling i stuehuset. Der er både folkedans og korsang på grønningen. Du kan lave dine egne pizzaer i madkulturhuset. Og så kan du naturligvis se æblekage konkurrencen.
Så kom og nyd stemningen, en gang æbleflæsk, varm suppe, pizza, grillede ostesandwich med æbler i, æblekage og meget andet.
Få måske en smagsprøve eller to ved de mange boder - og køb gode lokale varer med hjem.
Vi ses på søndag :-)