Dato og klokkeslæt

1. jul–10. aug 10.00–16.00

Sommer på Melstedgård

Sommer på Melstedgård

På Melstedgård er sommeren i fuld sving - og alt er ikke helt ved det gamle på det levende gårdmuseum i Melsted! Denne sæson byder på endnu flere aktiviteter og oplevelser for hele familien – og særligt for de yngste gæster.

Melstedgård er mere end et museum – det er en autentisk pause fra det hektiske hverdagsliv. Her træder man direkte ind i 1800-tallets landboliv, hvor tempoet er roligt, atmosfæren hyggelig, og hvor man kan opleve sig selv blive en aktiv del af gårdens daglige liv, og hvor naturens ressourcer er omdrejningspunktet.

På Melstedgård gør vi som i de goe gamle dage, men i år tilbyder vi også en masse nye (gamle) aktiviteter: Vores kreative værksted i loen er nu åbent hver dag, hvor I kan prøve kræfter med pileflet, spjældvævning, halmdukker eller andre klassiske håndværk. I kan også klæde jer ud i gammelt tøj, bygge med halmballer på det gamle roegulv og spille gamle brætspil i vores flotte prydhave. Om onsdagen viser mølleren rundt i vores gamle stubmølle, og Arne Martin bager rugbrød i den gamle stenovn. I og omkring Madkulturhuset inviterer Julie eller Thomas hver tirsdag, onsdag, fredag og lørdag til madrelaterede workshops for hele familien fra kl. 11-14. Hver torsdag gentager vi succesen fra sidste år med vores torsdagsmarkeder, hvor du kan møde en perlerække af de dygtigste bornholmske producenter indenfor fødevarer og kunsthåndværk, og om torsdagen kan du med vores gartnere også bage pandekager over åben ild på vores bålplads. Du kan også hver dag tage med, når vi fodrer alle vores søde dyr både 10.30 og 14.30, og i stuehuset har de flittige paia ofte fut i brændekomfuret eller swung i sennepsfadet. Slut dagen af med kaffe, kage, frokost og is i Skafferiet, hvor vi også har et stort udvalg af lokale varer fra de bedste bornholmske producenter.

 

Fast dagsprogram:

10.30: Fodrerunde med dyrepasseren

11.00-15: Kreativt værksted i loen: Pileflet, spjældvævning eller halmdukker

11.30: Aktivitet i stuehuset: Palthæsta, rugmelsgrød, runke sennep, pandekager, spinde, fedtkogning eller andre spændende sysler. 

14.30: Fodrerunde med dyrepasseren

 

Udover de faste daglige aktiviteter har vi de følgende dage ekstra aktiviteter:

Tirsdag: Workshop i Madkulturhuset med Julie kl. 11-14 (aflyst d. 9. juli).

Onsdag: Workshop i Madkulturhuset med Julie kl. 11-14 (aflyst d. 10. juli).

Rundvisning med mølleren i stubmøllen kl. 11.

Arne Martin bager rugbrød i stenovnen kl. 12-14.

Torsdag: Torsdagsmarked i Madkulturhuset og på Grønningen med bornholmske varer.

Pandekagebagning med gartnerne over åben ild på bålpladsen.

Fredag: Workshop i Madkulturhuset med Julie kl. 11-14 (aflyst d. 11. juli).

Lørdag: Workshop i Madkulturhuset med Thomas kl. 11-14 (aflyst d. 9. august).

 

Desuden inviterer vi de fleste dage på rundvisninger i vores smukke stuehus kl. 11.30 eller 14.00.

 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til sommer på Melstedgård – Bornholms levende gårdmuseum, hvor oplevelser, fællesskab og fordybelse går hånd i hånd.

Sted

Melstedgård Melstedvej 25, 3760 Gudhjem