Dato og klokkeslæt
9. maj 10.00–16.00Melstedgård åbner for sæsonen fredag d. 9. maj
Med masser af nye og gamle aktiviteter
Melstedgård åbner for sæsonen fredag d. 9. maj
Og alt er ikke helt ved det gamle på det levende gårdmuseum i Melsted!
Vi har nemlig fået nye heste - Asti og Nynne, som man kan møde sammen med alle vores andre dyr, når dyrepasseren går sin fodrerunde hver dag kl. 10.30 og 14.30
Vi har også masser af nye og gamle aktiviteter.
Vores kreative værksted i loen er nu åbent hver dag, hvor I kan prøve kræfter med pileflet, spjældvævning, halmdukker eller andre klassiske håndværk. I kan også klæde jer ud i gammelt tøj, bygge med halmballer på det gamle roegulv og spille gamle brætspil i vores flotte prydhave.
I Madkulturhuset inviterer Julie de næste mange onsdage til isworkshop for hele familien fra kl. 11-14, hvor man både kan lære om, og smage på lækker hjemmelavet is. Vi tilbyder også stadig daglige rundvisninger i det smukke gamle stuehus for både børn og voksne, og byder som altid velkommen i Skafferiet med frokost, kaffe, kage og masser bornholmske kvalitetsprodukter.
På åbningsdagen d. 9. maj spænder vi de nye heste for den gamle vogn, og mon ikke det også lige passer med, at de originale bornholmske æbletræer står i blomst i æblelunden.
Vi ses i Melsted, Melstedvej 25A, 3760 Gudhjem