Dato og klokkeslæt
25. januar 12.00–14.00Anders Pihl - Pilte på post – grænsemarkører i ingenmandsland
Lørdagsforedrag - 25. januar.
25. januar: Anders Pihl - Pilte på post – grænsemarkører i ingenmandsland
Pilte på post – grænsemarkører i ingenmandsland.
Bornholms arkæologi er unik, og blandt det særligt bornholmske er piltene. Dybt inde i øens skove kan man støde på disse stendynger, som vi ikke ved meget om - hvornår og hvorfor blev de bygget? Den gængse forklaring har været, at de er gamle vejmærker til brug for at krydse udmarken.
Arkæolog Anders Pihl har imidlertid gransket piltene på ny, og de giver ikke mening som vejmærker, i stedet synes de at passe ind som skelmarkeringer i det bornholmske bebyggelsesbillede i tidlig middelalder.
Kom ind og hør om den nye tolkning af piltene, som ser ud til at være noget helt andet, end hvad vi gik og troede.
Oplægget bliver afholdt på Bornholms Museum, kl. 12 - 14.
Gratis for børn og unge under 18 år, voksne skal betale entre med mindre de er medlem af Bornholms Museumsforening.