Dato og klokkeslæt
30. november 11.00–13.00Lilla – julens glemte farve og andre julerier
Juleworkshop med museumsklubben for børn og unge
Så er det tid til julehygge i Museumsklubben for børn og unge!
Vi dykker ned i gemmerne og finder alt muligt spændende frem, som vi kan forvandle til sjove og hyggelige ”julerier”. Måske får du lavet en fin dørdekoration eller en lille julegave til én, du holder af.
Hvis du mangler inspiration, kan du tage et kig i årets juleudstilling, Lilla – julens glemte farve, og få idéer til dine egne julerier.
Vi skal også lave pynt og gaver af genbrugsmaterialer, ligesom mange gjorde før i tiden. Vi har fundet gamle plakater frem, som kan blive til æsker, poser eller julepynt. Og har du selv nogle idéer eller sjove materialer, du gerne vil vise frem, så tag dem endelig med!
Vi ses lørdag d. 30. november når afholder Museumsklubben for børn og unge afholder vores Juleworkshop
Tilmelding: ssh@bornholmsmuseum.dk
Læs mere om museumsklubben for børn og unge her >