Dato og klokkeslæt
9. november 14.00–15.00Bornholmske Samlinger 2024
Præsentation af årsbog
Lørdag den 9. november 2024 kl. 14 inviterer Bornholms Historiske Samfund foreningens medlemmer til præsentation af årets udgave af “Bornholmske Samlinger” på Bornholms Museum i Sankt Mortens Gade 29 i Rønne. Kom og mød årets forfatter, Erik Jensen, og få et eksemplar af årsskriftet..
Du får bogen med hjem, hvis du er betalende medlem af Bornholms Historiske Samfund. Hvis du ikke allerede er medlem, så kan det sagtens nås inden bogpræsentationen. Det koster blot 300 kr. om året og indmeldelse kan ske her: Bliv medlem – Bornholms Historiske Samfund (bornholmske-samlinger.dk) og modtag en stor tak for støtten til foreningen, der har været udgiver af årsskriftet siden 1906.
Foreningens redaktør Ann Vibeke Knudsen præsenterer årets udgivelse således,
Bornholmske Samlinger 2024 – er skrevet af journalist og forfatter Erik Jensen:
“Petrea og de 18.000 breve” kalder han bogen – for så mange breve er der i det arkiv, Erik Jensen har benyttet for at kunne skrive historien.
Det er en formidabel og overraskende fortælling om Petrea Jespersen, der i 1857 på sin 17 års fødselsdag blev gift med den 43 årige byfoged Harald Nyegaard i Nexø. Petrea var datter af Jochum Jespersen på Store Kannikegård i Bodilsker. Dermed giftede byfogeden sig ind i en af Bornholms mest velhavende familier.
Erik Jensen fortæller historien med baggrund i et af Danmarks store privatarkiver på Rigsarkivet – samlet af byfogedens yngste søn, som var arkivar, først i Viborg, senere på Rigsarkivet i København!
Det er en vældig fortælling, og du kommer langt omkring i verden, faktisk jorden rundt!
256 sider og selvfølgelig med en mængde gode billeder. Glæd dig.
256 sider og selvfølgelig med en mængde gode billeder. Glæd dig.