KVINDERNE PÅ HJORTHS FABRIK

HJORTHS KVINDER BANEDE VEJ

Arbejdet med ler og keramik er både beskidt og fysisk belastende. Fra gammel tid var det et håndværk for mænd.

I denne udstilling stiller vi skarpt på kvinderne på Hjorths Fabrik, fordi kvinder faktisk spillede en væsentlig rolle på Hjorths Fabrik lige fra begyndelsen i 1859.

FRA MANDEFAG TIL KVINDEFAG

At keramikken er blevet et kvindefag er på en måde en succeshistorie for de enkelte keramikere.

Men at kvinderne kunne tiltage sig denne plads skyldes måske også, at kunsthåndværk ikke havde, og stadig ikke har, samme status som 'rigtig' kunst.

Det er kun nogle udvalgte kvinder, vi har valgt at præsentere med genstande og værker her i udstillingen. Mange andre kunne have været fremhævet. Her er en kort liste over andre kvinder, der også knytter sig til fabrikkens historie.

Vi har sikkert ikke fået alle med…

Gertrud Vasegaard  -  Lisbeth Munch-Petersen  -  Ursula Munch-Petersen  -  Eva Brandt  -  Birgit Andersen  -  Anne Christensen  -  Ulla Garn  -  Mille Heerup  -  Jane Reumert  -  Eva Sjögren  -  Grete Westh

STAMMODEREN
– AGNETHE HJORTH

Hjorths Fabriks grundlægger Lauritz Hjorth giftede sig i 1862 med Agnethe Wolffsen (1840-1908). Hun var datter af keramikfabrikken Søholms grundlægger, så med hende sikrede han sig et godt netværk i det lokale erhvervsliv.

Gennem hele ægteskabet frem til hendes død i 1908 hjalp hun så godt hun kunne. Familien beskrev hende som ”vor altopofrende Moder”, og beskrev, hvordan hun hjalp med stort og småt. Hun kendte keramikbranchen fra barndomshjemmet, og hun interesserede sig for arbejdet.

Hun passede husholdningen, men hjalp også med at lakere, male og pakke keramikken, ligesom hun også ekspederede kunder i butikken. Hun hjalp også med bogføring og korrespondance.

Og ind imellem de mange opgaver og husholdningen, så fik Agnethe også elleve børn, som alle levede til voksen alder. Det er derfor ikke for meget sagt, at Agnethe er stammoderen til den talrige Hjorth-slægt.

I SIN MANDS SKYGGE
– JOHANNE HJORTH

Johanne Hjorth (1877-1955) blev i 1908 gift med Hans Hjorth og var oprindeligt uddannet som kunstmaler ved Kunstakademiet i København. Da hun blev gift opgav hun en selvstændig kunstnerisk karriere, men hun bidrog jævnligt med designs til fabrikken.

Mærkeligt nok kan det ikke ses, at Johanne har bidraget med skitser til dekoration af fabrikkens stentøj. Men vi ved, at det var hende, der i 1920’erne udformede det karakteristiske logo med en hjort.

Johanne og Hans Hjorth blev skilt i 1931, hvorefter hun flyttede til København og mistede kontakten til Hjorths Fabrik.

Hans og Johanne fik sammen døtrene Gertrud og Lisbeth. Gertrud blev gift Vasegaard, og blev en af det 20. århundredes vigtigste danske keramikere. Lisbeth blev gift Munch-Petersen og blev også en fremtrædende keramiker.

EN FREMMED FUGL
– GERTRUD KUDIELKA

Gertrud Kudielka (1896-1984) kom oprindeligt fra Mähren i det nuværende Tjekkiet. Hun fik sin uddannelse ved kunsthøjskoler i 1920’erne i Prag, Weimar, Wien og Berlin og opholdt sig desuden i en længere periode i Syditalien, hvor hun arbejdede hos en lokal keramiker.

I 1930’erne var Kudielka i flere perioder på Hjorths Fabrik, hvor hun fik et godt forhold til familien Hjorth. Efter 2. Verdenskrig flygtede hun derfor fra det daværende Østtyskland og kom tilbage til Rønne, hvor hun var ansat på fabrikken indtil sin pensionering i 1964.

Ved Hjorths Fabrik fik Gertrud Kudielka stor betydning for design og formgivning af produktionen. Hun fremstillede et væld af små figuriner i glade farver. Også vaser, fliser og relieffer dekoreret med dyreformer og menneskeskikkelser, der tydeligt trak på traditioner både fra den mähriske folkekunst og fra den syditalienske keramik- og fajanceproduktion.

MARIE HJORTH

Marie Hjorth (f. 1941) er datter af Erik Hjorth og blev uddannet ved Kunsthåndværkerskolen i København (afgang 1964). Hun drev Hjorths Fabrik sammen med søsteren Ulla i 1980’erne. På dette tidspunkt var kvinder bredt accepteret i faget, og det var helt naturligt at de drev fabrikken sammen, som også deres far og farbror havde gjort i generationen før dem.

I 1980’erne forsvandt desværre den store interesse, der havde været for keramik blandt både danskere og turister. Det gik derfor ned ad bakke med såvel produktion som økonomi. Det kunne være blevet enden på Hjorths Fabrik, men takket være støtte fra kommune og fonde, lykkedes det at bevare fabrikken som arbejdende museum under Bornholms Museum.

Marie Hjorth eksperimenterede med nye former og materialer og har blandt andet lavet større relieffer og udsmykningsopgaver både i København og på Bornholm. Marie fungerede som daglig leder af Hjorths Fabrik efter at Bornholms Museum overtog driften i 1995.

Hun trådte tilbage i 2007, men har stadig sit eget værksted på Hjorths Fabrik, hvor hun arbejder med egne værker.

KVINDEN MED SKITSERNE
– THORA HJORTH

Blandt Lauritz’ og Agnethes elleve børn var Thora (1875-1970), som havde arvet faderens kunstneriske talent. Hun studerede på Kunstnernes Frie Studieskole i København.

Da brødrene Hans og Peter overtog driften af fabrikken efter Lauritz’ død i 1912, overtog Thora som noget helt naturligt ledelsen af malerstuen.

Hun mestrede særligt den art deco- og skønvirke-inspirerede dekoration af det gråbrune stentøj, som var en stor kommerciel succes i 1920’erne og frem til 2. Verdenskrig.

Blandt samlingen af skitser til stentøjets dekoration er rigtig mange signeret med det karakteristiske TH. Thora brugte som noget nyt også marmorglasur med japansk inspirerede dekorationer på fabrikkens produkter.

EN ANDEN VEJ
– SYGEPLEJERSKEN VALBORG HJORTH

Ikke alle kvinder i Hjorth-slægten valgte at blive kunstnere og keramikere. Den yngste af de elleve Hjorth-søskende, Valborg Hjorth (1878-1970) blev uddannet som sygeplejerske og blev ganske kendt for sin indsats som krigssygeplejerske.

Hun deltog som sygeplejerske ved den 1. Balkankrig i Konstantinopal i 1912, ved Vestfronten i Belgien i 1915 og i Petrograd i Rusland i 1916.

Hun kom også til Estland i 1917 og var i 1918-20 ved de danske lejre for sårede krigsfanger i Horserød og Hald. Hun skrev om sine spændende oplevelser i en fascinerende erindringsbog.

Efter 1. Verdenskrig blev hun oversygeplejerske på Blykobbe Tuberkulose-sanatorium. Her arbejdede hun indtil 1943, hvor hun blev pensioneret.

Efter sin pensionering hjalp hun til med bogføring og korrespondance på Hjorths Fabrik. Valborg er et godt eksempel på, hvordan det internationale udblik og åbne sind, der prægede familien Hjorths keramik, også kunne omsættes til andre virkefelter.

Hendes livsbane viser også, at fabrikken aldrig helt slap sit tag i familien.

ENGELSK INSPIRATION
– HANNE STANGE

Hanne Stange (f. 1954) er uddannet på Skolen for Brugskunst og Kunsthåndværkerskolen i København 1975-1981. Hun studerede også i England i en periode.

Her cyklede hun rundt og mødte keramikere, som hun følte sig i samklang med. Fra 1976 til 2014 var Hanne Stange i perioder tilknyttet Hjorths Fabrik, hvor hun til dels producerede Hjorths egne designs, men også sine egne unikke produkter.

Hanne har arbejdet med forskelligt ler, altid stentøjsler, ofte bornholmsk og med dekorationer trykket eller stemplet ind i det våde ler.

I dag har hun sit eget lille værksted i Rønne.

BRUGSKERAMIKEREN
– ULLA HJORTH

Ulla (f. 1945) er datter af Erik Hjorth og var med til at drive fabrikken sammen med sin søster Marie i dens sidste tid som selvstændig virksomhed.

Ulla blev uddannet ved Kunsthåndværkerskolen i København afgang 1969) og går meget op i det funktionelle. Fabrikkens tradition kombineredes med nye indtryk fra Kunsthåndværkerskolen.

Ulla Hjorth arbejder med stentøj og fremstiller fortrinsvis brugsting i enkle, klassiske former og glasurer.

Hendes arbejde er blevet karakteriseret som brugskeramik med kvaliteter ud over det rent brugsmæssige. Jeg lægger vægt på at en tekande skal være funktionel, og at det forenes med formen, har hun sagt.