GLASUR
Hele 2020
PRÆSENTATION AF GLASUR, OVERFLADE OG STRUKTUR
I denne udstilling, vil du som besøgende få et indblik i glasurens vidunderlige verden.
Keramikerne kommer ikke let til glasurens smukke ydre, for undervejs i processen er der mange udfordringer.
I arbejdet med glasur skal keramikeren besidde stor forståelse og grundighed, for de mineraler og råmaterialer som glasuren bliver blandet af. På Hjorths Fabrik er der stor stolthed i, at alle glasurer bliver lavet på fabrikken.
Der vil på udstillingen blive vist værker af Hans Hjorth, som i starten af 1900-tallet, startede traditionen for stentøjsglasurer på Hjorths Fabrik.
Udstillingen kan ses i hele 2020.