GULDGUBBER OG ARKÆOLOGI
BORNHOLMS STØRSTE ARKÆOLOGISKE FUND
Ordet 'guldgubbe' er en gammel svensk betegnelse for en lille udskåren guldblikfigur. Det er små, papirtynde guldstykker med de mest fantastiske billeder af mænd, kvinder og dyr, som sandsynligvis har været benyttet som offergaver og 'tempelpenge'.
Billederne er lavet med et stempel eller klippet og 'ridset' manuelt. Figurerne på guldet afslører spændende detaljer, f.eks. flotte dragter, klippet eller opsat hår, stave, glas og gestus med hænderne.
Der er fundet over 3.000 guldgubber i Sorte Muld ved Ibsker. Ved at sammenligne med andre fund fra Europa er guldgubberne dateret til ca. 550 - 600 e.kr., dvs. germansk jernalder.
Du kan også se Bornholms Museums flotte arkæologiske udstilling. Her er flere spændende temaer; Vidste du f.eks., at Bornholm var landfast med Tyskland i stenalderen? Og at Bornholm kun har meget lidt naturligt flint, så stort set alle de gamle redskaber er lavet af importeret flint fra Møn og Stevns?
ARKÆOLOGISK AKTIVITETSRUM
Her kan du slå din indre arkæolog løs og gøre dine egne fund med metaldetektor i vores udendørs udgravning. (NB. kun åben om sommeren)
Læs mere her.