THE COLLECTION - NOMA SERVICE
13. maj - 23. december 2019
Noma 2.0 – når kunsthåndværk og mad smelter sammen
På Hjorths Fabrik kan man fra 13. maj og året ud opleve det fantastiske arbejde der ligger bag udviklingen af restaurant Nomas nye indretning og design.
Udstillingen fokuserer på kunsthåndværket, der i alt består af mere end 6000 stykker keramik lavet specielt til restauranten, der flere gange er blevet kåret som verdens bedste.
Udstillingen er lavet i samarbejde med Nomas stylist Christine Rudolph, der har været kurator og tovholder på projektet. Der blev brugt mere end halvandet år på udvælge, udvikle og producere keramikken, heraf en del på Hjorths Fabrik.
I alt seks keramikere har designet og produceret servicen:
Astrid Schmidt
Anette Krogstad
Finn Dam Rasmussen
Hjorths Fabrik
Janaki Larsen
Ejnar Paulsen
Udstillingen fokuserer på keramikkens store betydning for Noma´s nye koncept der fokuserer på tre sæsoner:
Ocean / ”Seafood Season” – det er koldt, blåt med en stemning af hav i blålige nuancer.
Plant Kingdom / ”Vegetable Season” – det er let med grønne, lyse og saftige nuancer.
Forest / ”Game and Forest Season” – en stemning af efterårets brændte farver.
Alt servicen er nøje afstemt efter de tre sæsoner. Farver, form og æstetikken i keramikken, understøtter denne stemning. Det er æstetik på højt plan, der stemmer fint overens med de smukke og stemningsfulde rum på Hjorths fabrik.