Oplev Bornholms spændende historie med hele familien!

Bornholm’s history is rich and fascinating – come and discover fantastic stories at our two museums open during winter - Visit Bornholms Museum and Hjorths Fabrik on the same day for only 100 DKK – and children and young people under 18 get free admission!

Oplev Bornholms spændende historie med hele familien! - Bornholms historie er rig og fascinerende – kom og oplev fantastiske fortællinger på vores to vinteråbne museer. – Besøg Bornholms Museum og Hjorths Fabrik samme dag for kun 100 kr. – børn og unge under 18 år har gratis adgang!

Erleben Sie Bornholms spannende Geschichte mit der ganzen Familie! - Bornholms Geschichte ist reich und faszinierend – kommen Sie und entdecken Sie fantastische Erzählungen in unseren zwei Museen, die im Winter geöffnet sind. Besuchen Sie Bornholms Museum und Hjorths Fabrik am selben Tag für nur 100 DKK – Kinder und Jugendliche unter 18 Jahren haben freien Eintritt!

Nyheder fra vores afdelinger

Har du ikke modtaget vores Årbog?

Vi får desværre en del bøger retur som ikke kan afleveres hos jer, er det mon din bog vi har fået retur?
Så læs med her.

Opdatering af medlemsinfo …

Jeg skal hilse rigtig mange gange fra hele holdet på museet og sige tusind tak for de mange mails og telefonopkald fra jer – og for opdateringerne af jeres medlemsoplysninger.

Det gør det så meget nemmere for os at få medlemsbogen frem til jer i 2026 - og betyder, at langt færre bøger ender med at komme retur til Bornholm igen.


Er dine medlemsoplysninger up to date?
Skriv en mail eller ring til os, så kan vi hjælpe med at få dem opdateret.

tlf. +45 56 95 07 35 - bm@bornholmsmuseum.dk


Tak

Jul på den gamle gård

Lørdag d. 6., 13. & 20. december kl. 10–16

Kom og oplev den ægte julestemning på den gamle gård, hvor traditionerne lever, og duften af nybagte klejner breder sig i stuerne.

I Stuehuset julehygges der klejnebagning, klejnesmagning og papirklip med Pajarne.

I Gårdkonen finder du et stemningsfuldt julemarked med salgsboder fyldt med gaver, pynt og gode sager.

På Grønningen sælges de fineste juletræer – klar til at tage med hjem og pynte i stuen.

Skafferiet frister med kaffe, gløgg, kager og en skål varm risengrød, som hører sig en rigtig jul til.

Kom og vær med, når vi fodrer dyrene kl. 10.30 og 14.30, eller kig forbi workshops i Madkulturhuset.

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en dag fyldt med jul, varme og traditioner på den gamle gård.

Juleudstilling på Bornholms Museum 2025

Også i år har Bornholms Museum inviteret børnehaver, skoler og SFO’er til at bidrage til årets juleudstilling, så vi sammen kan få julehyggen helt ind på museet.

Emnet i år er juletableauer eller julelandskaber, og vi glæder os til at se fantasifulde opstillinger med jul som tema. Vi håber, at museet bliver fyldt med masser af spændende, sjove, traditionelle eller måske helt anderledes julefantasier.

Selvfølgelig bliver juletræet også i år pyntet med vores gamle julepynt – det kan jo i sig selv betragtes som et lille tableau.

Udstillingen kan ses frem til tirsdag den 30. december.

Velkommen til Jul på Sankt Mortens Gade 29, Rønne


Tilmelding til nyhedsbrevet
Læs sidste nyhedsbrev her >