Dato og klokkeslæt

7. maj–22. okt 10.00–16.00

Erichsens Gård

Romantisk byhus fra 1800tallet i hjertet af Rønne

Besøg det romantiske købstadshus Erichsens Gård og den bevarede have

På Erichsens Gård kommer du med tilbage til 1800tallet. Det var bl.a. dengang, at Kristian Zahrtmann og Holger Drachmann havde deres gang i huset og begge blev betaget af datteren Vilhelmine Erichsen.

Både hus og have emmer af nostalgi og romantik. Nogle dage er man heldig, at kvinderne laver pandekager på brændekomfuret og andre dage runkes der sennep.
Man ved aldrig hvornår gademusikanterne kommer forbi og spiller op med guitar og harmonika, men det er et velkomment indslag, hvor man kan nyde en Sorte Muld øl fra Svaneke Bryggeri eller en kop kaffe til.

Udenfor fornemmer man, at haven summer og lever. Børnene kan finde og kigge på insekter i haven med vores sommerfuglenet og insektglas, mens både børn og voksne kan starte deres eget herbarium og presse planter og blomster fra haven.

Hver lørdag holder gartneren omvisning i haven. Her kan du både lære om havens tilblivelse og bevaring såvel som tips og tricks til din egen dyrkning.

Sted

Erichsens Gård, Laksegade 7, 3700 Rønne.

Pris

Entré 50,- eller fællesbillet til fire museer 125,- (børn og unge under 18 år har gratis adgang)