Dato og klokkeslæt

25. september 19.00–21.00

På udkig efter nattens dyr

Kulturuge

Med inspiration fra Michael Geertsens udstilling ”Geertsen vs. Hjorth” og hans fortolkning af – Hans Hjorths sortbrændte lertøj, en udstilling der tager afsæt i historicismen og skønvirketidens fascination af flagermus, trolde og de gamle sagaer.

Vil vi gå på jagt i Rønnes gamle bydel på sporet efter flagermus og andre af nattens dyr. Vi starter i udstillingen og ser og hører om, hvordan bla. flagermus i Hjorths familiens have inspirerede til de meget specielle sortbrændte vaser, dekoreret med flagermus og ugler.

Michael Geertsens fortolkning af det sortbrænde lertøj kommer vi også omkring, inden vi går ud i byen på jagt efter nattens dyr. Vi skal bla. besøge Erichsens Gård og Amtmandens have. 

Turen er et samarbejde med NaturBornholm, som kommer med naturvejeleder og flagermusdetektorer.

Sted

Hjorths Fabrik, Krystalgade 5, Rønne

Pris

Adgang med kulturarmbånd