Numrene henviser til mønternes numre i udstillingsmontren.

Pæregårdsskatten

Skatten blev fundet i 1993 ved Pæregård i Olsker, nær ved rundkirken. Efter konservering har skatten været under bearbejdelse på Nationalmuseet. I montren ligger halvdelen af skattens mønter som i alt bestod af ca. 825 mønter samt 120 stykker brudsølv, ca. 350 gram. Skatten er nedlagt efter ca. 1026, den dateres – foreløbigt – af to danske og en tysk mønt.

5. Russisk mønt præget i Kiev af Jaroslav, svigerfar til den norske konge Harald Hårderåde. Det er første gang mønten er fundet i Danmark.

7. To mønter med nordisk slangemotiv på forsiden og kors på bagsiden, præget i Lund ca. 1026, af et styre som ville fremhæve de specifikt danske værdier. Man mener det kan være en modreaktion på den kraftige engelske indflydelse under Knud d. Stores styre.

9. Kong Anund Jakobs mønter, Sigtuna, 1020-erne hører i dag til sjældenhederne.


10. Irland, Sigtryg Silkeskæg, Dublin omkring 1000.