Picture the Music

Udstillingen minder os om, hvilken rolle den lokale musikskole og det lokale spillested har for byens kulturliv

Musikfotos i alle landsdele

Med udstillingen Picture the Music, der på Bornholm vises på Erichsens Gård, rækker Copenhagen Photo Festival ud til alle afkroge af Danmark og viser, hvordan musikken skaber fællesskaber over hele landet på tværs af alder, køn og social baggrund. I de mindre lokalsamfund bliver vi mindet om, hvilken rolle den lokale musikskole og det lokale spillested har for byens kulturliv, og i de større byer møder de forskellige musikmiljøer hinanden omkring billederne, der fejrer musikkulturerne.                                                                                                                                       

Vores billeder. Vores musik

Vi har alle et forhold til musik; vi lytter, ser, spiller og danser til musikken – som børn, unge, voksne og ældre. I musikkens univers bliver vi forført, befriet og løftet ud af vores egen virkelighed og ind i en verden, hvor vi er stjerner for en aften, og hvor alt er muligt. Når vi ser hinandens musikbilleder på udstillingen Picture the Music, bliver vi en del af hinandens musikalske oplevelser – som var vi der selv. Musikkens billeder visualiserer et socialt og kulturelt fællesskab, på tværs af landsdele og kulturer.

Picture the Music er støttet af Nordea-fonden – der sammen med Copenhagen Photo Festival inspirerer os til at udtrykke os, lære og opleve igennem fotografiet.

Erichsens Gård
Vidunderlig have og stemning - Pandekager og kaffe.