Martin Thaulow holder foredrag om det at være på flugt

Martin Thaulow, fotografen bag portrætserien til udstillingen ’På flugt’, fortæller om sit arbejde med at portrættere flygtninge på Bornholm og i udlandet. Han har siden 2014 taget billeder af flygtninge, en interesse der startede da et asylcenter åbnede i Svaneke i august 2014. Siden har Martin Thaulow rejst til lande som Tyrkiet, Libanon, Tyskland, Finland m.fl., hvor han har dokumenteret livet i flygtningelejre og steder, hvor flygtninge lever under svære kår. Sammen med Martin Thaulow vil én af personerne, der er portrætteret i udstillingen, berette om sin farefulde rejse fra Syrien til Danmark og fortælle om hvad det vil sige at være flygtning.
Martin Thaulow er stifter af nonprofit-projektet Refugee Today, der fungerer som en platform, hvor flygtninge kan fortælle deres personlige historier. Gennem sine portrætter ønsker han at fremhæve, at hver flygtning er et menneske i sin egen ret med egne erfaringer, tanker og fortællinger – i kontrast til den gængse omtale og fremstilling af flygtninge som del af en kollektiv masse.
  • P9090121 Resized
  • Paaflugt
Fakta

Hvornår

  • onsdag den 25. april 2018 kl. 18:30-20:00

Hvor

Bornholms Museum, Sct. Mortensgade 29, Rønne. Museet åbner ½ time før.

Pris

Entré - børn gratis - Medlemmer af Bornholms Museumsforening har fri adgang.
Flere arrangementer
Reliefudstilling på Hjorths Fabrik 23.03.18 Hjorths Fabrik, Krystalgade 5, Rønne Foredrag om Syrien 19.04.18 Bornholms Museum, Skt. Mortens Gade 29, Rønne. Museet åbner ½ time før. Hjorths Fabriks værksteder er åbne 26.04.18 Hjorths Fabrik, Krystalgade 5, 3700 Rønne