Herreder, Sogne, Ejerlav og Gilder

- Bornholms indre grænsedragninger gennem tiderne

Ved arkæolog Anders Pihl

Middelalderens Bornholm, kirkerne og enkeltgårdsbebyggelsen diskuteres ofte - og dette lørdagsforedrag er ingen undtagelse! Denne gang er fokus på rammerne indenfor hvilke kirker og gårde var organiseret: Herreder, sogne, ejerlav samt de for Bornholm særegne sognegilder.

Mange grænser følger naturlige skel i landskabet, mens andre fremstår kunstige - som var de bestemt ved et skrivebord. Dette afføder spørgsmålet om nogle af grænserne er ændret og i givet fald hvornår? Kan der findes spor efter ældre grænsedragninger og måske en anden organisering af det bornholmske landskab?

Det er kendt, at de tidligkristne gravpladser som dem ved Grødbygård i Åker og Munkegård i Povlsker ligger perifert i de middelalderlige sogne og langt fra de stenkirker og kirkegårde, som efterfulgte gravpladserne. Dette er tidligere set som en indikator på en ældre og anderledes inddeling af Bornholm - noget nye studier af øens ejerlav og gilder synes at bekræfte.
Fakta

Hvornår

Hvor

Bornholms Museum, Sankt Mortens gade 29, Rønne

Pris

Entré - børn gratis - medlemmer af museumsforeningen har gratis adgang.
Flere arrangementer
Åben udgravning ved Sorte Muld 13.05.19 Sorte Muld, Korshøje 14 ved Svaneke Bytur om bombardementet af Rønne 1945 20.05.19 Bornholms Museum, Sankt Mortens Gade 29, Rønne Sommerudstilling på Hjorths Fabrik 24.05.19 Hjorths Fabrik, Krystalgade 5, Rønne