4. Fabrikantforeningen – de ansatte og leret

Lervarefabrikanterne
I 1907 dannedes ”Lervarefabrikanternes Forening i Rønne”.
Foreningen havde til formål ”at værne om Fagets Interesser i al Almindelighed, specielt at optræde i Fællesskab angaaende Lergravning paa Kommunens Grund”. Således var salg og fordeling af ler fra Onsbæk den vigtigste opgave. Ifølge forhandlingsprotokollen sluttede foreningen i første omgang mere eller mindre sit arbejde i 1910. Men under Første Verdenskrig - i 1915 - blev foreningen ”genoplivet”. Nu beskæftigede man sig både med forsyning af ler og med levering af brænde til fabrikkerne.

Lergravning på kommunens areal i Onsbæk syd for Rønne

Organisering
I 1917 organiserede de ansatte på fabrikkerne sig i ”Keramisk Fagforbund”. Nu fik fabrikantforeningen nye udfordringer! I juni 1917 havde man det første møde med fagforbundet om en overenskomst. Forhandlere var Michael Andersen (fra fabrikken af samme navn) som majolikafabrikant, Carl Møller (bestyrer og ejer af Søholm i årene 1908-1928) som fajancefabrikant og Hans Hjorth (L. Hjorths Fabrik) som terracottafabrikant.
De arbejdsretlige spørgsmål indebar, at man i 1918 etablerede sig formelt som ”Bornholms keramiske Fabrikantforening” med love, der tillod optagelse i arbejdsgiverforeningen. Målet var at ”samle de keramiske Virksomheder paa Bornholm for at varetage deres fælles faglige Interesser særlig i alle Spørgsmaal vedrørende Arbejderne og disses Organisationer.”

Svære tider
I de følgende år havde man stor mødeaktivitet. Under Første Verdenskrig var det praktiske sager som brændeforsyningerne, der fyldte meget. Man købte skryner (rødder) fra skoven og importerer brænde fra Sverige. Mest fyldte dog overenskomsterne, både med Keramisk Forbund og med arbejdsmændenes fagforening, samt dyrtidstillæg mm. Man støttede sig til Bornholms Arbejdsgiverforening.
Branchens svære tider aflæses bl.a. af, at man drøftede afhændelsen af Jens Andersens Fajancefabrik i Byledsgade til Rønne Kommune, og efterfølgende salget af Søholm, som i 1929 blev overtaget af firmaet Holst & Knudsen, Aarhus og fagforeningen (som lejere og Rønne Kommune som ejer).

Protokollen: Det fremgår af forhandlingsprotokollen for 1925, at man havde debatteret, at kvinderne nu også skulle meldes ind i Keramisk Fagforbund!

Afslutning
I 1933 opsagde Rønne Kommune sin kontrakt med fabrikantforeningen om gravning af ler. Efterfølgende fik man bl.a. ler fra egne lergrave.
Samme år blev de sidste referater indført i forhandlingsprotokollen. Kassebogen blev dog ført frem til 1977; der havde i de mellemliggende 40 år især været udgifter til ”Faglig Hjælpefond”, arbejdsgiverforeningen, Rønne Luftværnsforening (under krigen), Frihedsbevægelsens Samraad (i 1949) - samt rejseudgifter, porto og telefon.
De faglige kampe blev ”udkæmpet” i 1920erne. Men af ”modparten”, Keramisk Fagforbunds protokoller kan man se, at fabrikantforeningen var særdeles aktiv frem til 1970erne.

Industriudstilling 1923. En af fabrikantforeningens praktiske sager var opbakning til Industriudstillingen i Rønne i 1923, både med stande og et kontant tilskud på 400 kr.
Til venstre på billedet er det keramik fra Jens Andersens Fajancefabrik i Byledsgade i det nordlige Rønne og i midten i baggrunden L. Hjorths Fabrik.