3. Spietz’s og Curdts’ testamenter – om at hjælpe andre

Fajancefabrikant Spietz’s donation
Kaptajn Christian Spietz’s Legat til understøttelse af trængende keramikere blev oprettet i 1904, efter at Fajancefabrikanternes Sygeforening havde overtaget boets formue på 5.500 kr. (knap en mio. kr. i dagens mønt). Uddeling af legatet blev foretaget hvert år i december måned, første gang i 1905. Sidste gang i 1997.
Christian Spietz var keramiker. Uddannet hos faderen Johan Spietz i Tornegade i Rønne. Hans ejendom (billedet herover), som med sit salg udgjorde grundlaget for legatet, lå i Krystalgade 7, mellem Hjorths Fabrik og Dams Gård. Her havde Chr. Spietz haft udsalg af Spietz’s fajance samt af porcelæns- og kolonialvarer. Bygningen blev revet ned i 1931 - og Odd Fellowlogens nuværende ejendom blev opført og indviet i 1933.

Testamentet var oprettet to år før Chr. Spietz’s død i 1877. Husholdersken, Hansine Hansen - kaldet Sine Spietz - havde ret til at blive boende i ejendommen og leve af formuen. Først efter hendes død i 1904 overgik bygningen til Sygeforeningen. Hansine Hansen testamenterede derudover midler til Rønne Kommune til en stiftelse for ærværdige og trængende kvinder på Søndre Allé 2 (billedet herunder).
 

Fajancefabrikant Adolf Curdts
Johan Agnus Curdts og hans hustru Karen Marie Curdts testamenterede i 1875 et stort beløb til Fajancefabrikanternes Sygekasse. Samtidig meldte de sig ind i foreningen som støttemedlemmer. Grunden til at det velhavende, barnløse ægtepar betænkte netop fajancefabrikanterne kan have været, at en bror, Adolf Marius Søderberg Curdts (anes på daguerreotypien herover fra o. 1850), fra 1847 til 1855 havde etableret sig med en fajancefabrik på hjørnet af Snellemark og Storegade i Rønne. Han var udlært hos Spietz i 1847 og havde været i udlandet, hvor han arbejdede i ”St. Peter’s Pottery” i Newcastle i England. At han var en meget dygtig håndværker, kan vi se af de ting, der har overlevet til i dag.
I 1847 søgte han etatsrådinde Marie Kofoeds legat om støtte til etablering af fabrikken. Han vedlagde en tegning over sin fabriks indretning (tegningen herunder). Takket være den kan man få en fornemmelse af, hvordan en mindre fabrik var indrettet i Rønne i midten af 1800årene. (Bygningen er i dag indrettet som forretning).
Testamentet kom dog aldrig til udbetaling. Arveforhold betød, at efterkommere overtog formuen efter familien Curdts - til sygeforeningens store fortrydelse!

”Fabriksbygningen er adskilt fra boligen ved en forstue (h) og en gang (g).
Hjørneværelset (a) er oplagssted for de færdige varer og benyttes som butik. Den næste stue (b) er drejestue med plads til tre personer. Det næste rum (c) skal også være drejestue med plads til seks drejeskiver. Herfra er udgang til gårdspladsen, hvor der er oplagring af ler.
Det næste rum (d) er glasurstue med forskellige redskaber og kar med ”mølleindretning”, til forarbejdning af glasurer. Herfra er der trappe til loftet.
(f) er ovnen, 6½ alen lang og 3 alen bred, 2 3/4 alen høj - indvendige mål. Det smalle rum (e) er kapselstue og skal bruges til de glaserede varer.
Der er to brønde på ejendommen, (i) og (k) den sidste i glasurstuen. På loftet er der formerstue over tre fag med plads til fire formere.”