Ugens historie 22 - 08
Til arkivet

Keramikeren – otte kapitler af den bornholmske keramikers historie - 1

1. Rønne ”Potternes” kontrakt i 1700tallet.
Lørdag 31. maj 2008 åbner(ede) Bornholms Museum en udstilling på Hjorths Fabrik, Bornholms Keramikmuseum. I et helt nyt udstillingslokale, indrettet i den gamle ”kommandantlænge” i et fjernt hjørne af fabrikken. Imidlertid betyder det en væsentlig udvidelse af museets udstillingsfaciliteter – og det betyder, at man nu kan gå næsten ”tørskoet” gennem hele fabrikken, fra indgangen i butikken, gennem ovnrum, støbestue til drejerstue.
Udstillingen bevæger sig fra 1700tallets pottemagere, der forsøgte at styrke faget ved at danne lav og kontrakter, over dygtiggørelse i København og udlandet, egne legater og sygekasse, en fabrikantforening, et Keramisk Forbund, Danmarks eneste arbejder-ejede keramikfabrik – Søholm – og en ”billedpræsentation” af personalet på Hjorths Fabrik gennem 100 år.

Billedet: Børsen (og Christiansborg Slot) i København i 1700tallet. Det var ved Børsen, de fleste bornholmske skippere lagde til med deres fragt. Her blev de bornholmske pottemagerarbejder afsat i tusindvis til københavnske forbrugere. I Christians IV’s børs var der i nederste etage indrettet 20 boder, hvor der blev handlet med grovvarer, i børssalen ovenpå var der bl.a. et stort areal, hvor købmænd handlede med finere varer, stort og småt, såvel fra resten af Danmark som fra de danske kolonier.

Ønsket om et lav blev til to kontrakter

I begyndelsen af 1700årene var tiderne blevet rimelige for pottemagerne på Bornholm. Det skyldtes tre ting: 1. Der var ingen krige. 2. Der var adgang til gode lerforekomster ved Rønne. 3. Der var gode afskibningsmuligheder i Rønne - og dermed afsætning for varerne udenfor Bornholm.
Men de mange pottemagere, der næsten alle boede i Rønne, havde brug for at slutte sig sammen for at styrke faget, fagligt som erhvervsmæssigt. Fire fremtrædende pottemagere henvendte sig derfor i 1767 i en skrivelse til myndighederne med bøn om, at man måtte etablere et formelt pottemagerlav. Det ville betyde, at de 16 pottemagere, der da var i byen - man bad om, at der ikke måtte være flere - kunne skabe sig rimelige livsvilkår. For fremtiden skulle man, for at opnå borgerskab, kunne fremvise lærebrev og godkendt mesterstykke. Lavet skulle ledes af en oldermand, der bl.a. skulle påse, at ingen drev hvervet uberettiget. Både svende og lærlinge skulle indskrives hos oldermanden, læretiden var seks år. Den nyuddannede skulle efterfølgende arbejde i mindst tre år som svend og et år som mestersvend, før han selv kunne blive mester. Til sidst skulle mestersvenden fremstille mesterstykket inden for fire uger.
Byfoged Selmer og stiftsamtmand Grev Knuth så på sagen. Byfogeden anbefalede, men man fulgte stiftsamtmanden råd: han kunne ikke se, hvorfor der skulle oprettes et pottemagerlav på Bornholm - for det havde der aldrig været før!
Det var pottemagerne selvfølgelig stærkt utilfredse med. Man forsøgte sig med en anden form for lav, nemlig at oprette en kontrakt, der begrænsede antallet af lærlinge i faget. Der blev oprettet kontrakt første gang i 1772 og man bad om myndighedsgodkendelse af kontrakten i 1775 - men fik blot at vide, at det ”forbliver herefter som tilforn”!


Arkivalierne:
”Stormægtigste Allernaadigste Arve Herre og Konge!
Da Pottemagerne her i Rønne Aarlig formerer sig, som for Aarsager at Brændet bliver for os meget dyrt og samtidig vil blive dyrere og for at faae saadant afvendet i Tiide er det vi understaar os, som Nuværende Pottemagere udi Rønne Allerunderdanigst at udbede os deres Kongelige Maysts Alleraadigste Naade for os, at os maatte Meddeles Laug, ligesom Pottemagerne i Fyen Allernaadigst er meddelt dend 10de Septembr. 1742. Og at vi Allerunderdanigst maae indrette et Laug efter samme Laugs Artiklers Indhold, paa det her og kunde blive nu Orden; Thi vi kand ellers ikke holde nogen Orden over Svenne og Drænge, som og at her ey maatte sette sig flere ned her paa Landet end 16ten Pottemagere og at Drængene maa istæden for 4re Aar Lære her i 6 Aar som brugeligt er, men de vil nu ingen Lære Breve tage, hvorved Deres Kongelige Maysts indtræder af det stemplede Papier lider Skor. Vi forsikkre Allerunderdanigst at vi ikke skal sette Prisen høyere paa vore forarbeydede Leer Kar end som dend nu er at holde alle Tiider Leer Kar fal for Landets Indbyggere. Hvorom vi lever i Allerunderdanigst Haab om en Allernaadigst Bønhøring.
Deres Kongl. Maysts, Vores Allernaadigste Arve Herre og Konges Allerunderdanigste Arve Undersaatter og troe Tienere.
Rønne dend 23de April 1767, Paa egne og samtliges Vegne
Lars (LABS) Andersen Bergstrøm, Niels Jensen Potter, Hans (HIS) Jensen, Hans An. Bergstrøm”.

Udsnit: Potteskude med - formentlig - bornholmske pottemagerarbejder til salg. Heinrich Hansen: Udsigt fra Gammel Strand mod Christiansborg, o. 1850. Statens Museum for Kunst.

Ann Vibeke Knudsen 26. maj 2008