Erichsens Gård

Rønnes gamle købstadshus har en meget idyllisk have og skønne pandekager bagt på brændekomfuret. Blandt andre Holger Drachmann havde sin gang i huset.

  • Huset2

Kom og nyd Erichsens Gårds helt særlige atmosfære og den bornholmske by-, have- og madkultur.

Det er i sæsonen muligt at få adgang til denne lille perle af en oase i Rønnes gamle bydel. Den gamle have emmer af ro og fredfyldt stemning. Huset ligner sig selv og giver mindelser om et andet liv i en svunden tid. Nyd de fine stuer, hvor bl.a. digteren og maleren Holger Drachmann og vennen maleren Kristian Zahrtmann havde sin gang. I de mere ydmyge køkkenregioner huserer damerne i huset. De laver bl.a. dejlige pandekager, syltetøj, sennep mm.
I havehuset finder man ly for vejret og der er en lille udstilling. I haven kan man nyde en kop kaffe/te. Medbring gerne jeres egen madpakke og nyd stemningen i Erichsens Gård.

Åbningstider på Erichsens Gård
Erichsens Gård er åben fredag og lørdag kl. 10-16 frem til den 22. oktober 2016.
Haverundvisning på Erichsens Gård
Erichsens Gård, Laksegade 7, 3700 Rønne

Hver lørdag kl. 14 i højsæsonen viser gartneren rundt i den smukke have og fortæller om de mange planter, træer og buske.

Find ting i hus og have
Findting
Guidet tur i huset
Erichsens Gård Gadeside
Hver fredag i højsæsonen kl. 13.15 er der guidet tur i huset.